Familien de Silva er oprindeligt fra byen Kandy, som ligger i højlandet centralt i Sri Lanka. Alle produkterne er inspireret af smagene og duftene fra Sri Lanka og lokalområdet ved Kandy. Deraf fik David også idéen til navnet, Kandy Spices.
Råvarerne der bruges i produkterne er nænsomt udvalgt, så både kvalitet og smag er helt i top - for eksempel kommer krydderierne fra små familielandbrug i Sri Lanka. Her gror familierne dem i vilde skovhaver på bjergskråninger, hvor der er fokus på kvalitet, biodiversitet og social bæredygtighed.

Chili sambol er en gourmet-chilisauce, som kan bruges på et væld af forskellige måde, f.eks. i dressinger, marinader til kød eller som sandwich spread. Sambol er baseret på en tomat/chili pasta, hvor nogle af varianterne er krydret med ingefær og andre med knust sort ceylon-peber.
De økologiske lemonader fra Kandy Spices består af friskpresset økologisk limejuice tilsat vand og rørsukker uden brug af tilsætningsstoffer. Herefter bliver der tilsat forskellige udtræk af tropiske blomster og krydderier. Lemonaderne kan bruges i mixere til drinks eller drikkes, præcis som de er.