Søris

7.6.22
hero-image
Mellem Slangerup og Ølstykke i naturparken Mølleåen, ligger Sørisgaard. Igennem 30 år har familiegården dyrket økologiske grøntsager til danskerne.

Sørisgaard er et økologisk værdibaseret landbrug beliggende i Nordsjælland. Gården ligger i en tunneldal - et landskabselement hvor der under istiden løb smeltevand væk i tunneler fra den ovenliggende gletsjer. 

Det er grunden til, at jorden har et særligt højt næringsindhold, hvilket er med til at give særligt velsmagende grøntsager.

Vores beliggenhed I en gammel tunneldal fra istiden gør, at en del af vores jord er såkaldt dyndjord. Gennem tusinder af år har der i området aflejret sig et næringsholdigt materiale bestående af rester fra vandplanter, fisk og skaldyr, som blandet med jord fra de omkringliggende bakker giver det, man kalder for dynd. 

Flere steder er dyndlaget op til 14 meter tykt, og det er et ideelt grundlag for dyrkning af grøntsager. Jordens komplekse næringsindhold betyder, at rodfrugterne udvikler en rigtig god smag.

På familiegårdens 110 hektar jord bliver der dyrket lidt over 30 forskellige grøntsager ud fra økologiske principper. Deres grøntsager bliver jævnligt testet for pesticidrester - dog uden påvisninger i over 30 år.

Fremtiden er plantebaseret, og vores kernekompetence er at dyrke grove grøntsager: rodfrugter, kartofler, kål og græskar. Fælles for disse afgrøder er, at de er nogle af de allermest klimavenlige fødevarer man kan producere på vores breddegrader (og den allermest klimavenlige mad, man kan spise).

Søris bruger desuden vindmøllestrøm til produktionen samt biobrændsel (træflis fra egen skov) til tørring af korn og græskar samt opvarmning af produktionshaller og boliger. Overskudsgrøntsager bliver doneret til velgørende formål såsom Junk Food, der producerer måltider til hjemløse i København. 

KØB SØRIS >

seneste nyt